SÆTNINGSLED

Forskellige ord(klasser) kan sættes sammen som byggeklodser og danne en sætning.

Når man ser på, hvordan ordene står i sætningen i forhold til hinanden, taler man om sætningsled.

Jeg giver min mand morgenmad på sengen

x o  D ~

I ovenstående sætning finder vi fem almindelige sætningsled. Disse findes ved at spørge på denne måde (rækkefølgen skal overholdes!):

Udsagnsled o (verbal)	findes ved at se hvilket ord man kan sætte ”jeg” foran … jeg giver … giver = udsagnsled o
Grundled x (subjekt)	findes ved at spørge ”hvem” / ”hvad” + 1. (=giver) … hvem giver? … Svar: Jeg giver … Jeg = grundled x
Genstandsled D (direkte objekt) (akkusativobjekt)	findes ved at spørge ”hvad” + 1. (=giver) + 2. (=jeg) … hvad giver jeg? … Svar: Jeg giver morgenmad … morgenmad = genstandsled D
Hensynsled  (indirekte objekt) (dativobjekt)	findes ved at spørge ”til hvem” + 1. (=giver) + 2. (=jeg) + 3. (=morgenmad) … til hvem giver jeg morgenmad? … Svar: Jeg giver min mand morgenmad … min mand = hensynsled 
Biordsled (adverbial)	findes ved at spørge med hv-ord, f.eks. hvor / hvordan / hvornår / hvor længe … hvor giver jeg min mand morgenmad? … Svar: på sengen … på sengen = biordsled Et biordsled udgøres ofte af et biord eller et forholdsordsled. ~

Udover de allerede nævnte led skal nævnes:

Omsagnsled til grundled Ä (subjektsprædikat)

Findes når udsagnsordet i sætningen er ”være” / ”blive” / ”hedde” / ”synes” / ”kaldes” Det fortæller noget om grundledet

huset er stort / han bliver vred / Ä Ä jeg hedder Pernille Ä

Sætningsled

Sætningsled, subjekt: http://www.quia.com/pop/34210.html

Sætningsled, objekt vs. subjektsprædikat: http://www.quia.com/pop/34211.html

Sætningsled, dativ: http://www.quia.com/pop/34212.html

Grundled

Grundledet er enten ental eller flertal.

Det står enten i 1., 2. eller 3. person.

1. person er den / de, der taler.

2. person er den / dem, man taler til.

3. person er den / dem, man taler om.

	Ental	Flertal
1. person	jeg	vi
2. person	du	I
3. person	han, hun, den, det, man, navneord i ental	de, navneord i flertal

I visse tilfælde består grundledet af mere end et led, f.eks.

Min	far	og	jeg	spillede	skak
	x		x	o	D

Faderen og sønnen spillede skak.

x x o D

Sådanne grundled, der forbindes med ”og”, betragtes som flertal.

Personen afgøres af, hvilket stedord man kan sætte i stedet for grundledet:

Min far og jeg = vi, dvs. 1. person flertal

Faderen og sønnen = de, dvs. 3. person flertal

Forholdsordsled

Et biordsled udgøres ofte af et biord eller et forholdsordsled.

~

Forholdsordsled (præpositionsforbindelser) består af et forholdsord + styrelse. De to ord ”hører sammen”.

F.eks. på bordet, i sengen, foran vinduet, bagved døren

Grundled

Grundled i 1., 2., eller 3. p. ental/flertal: http://www.quia.com/jg/334834.html

Sammenfattende øvelse til ovenstående: http://www.quia.com/cb/29914.html

PERIODER OG SÆTNINGER

Perioder

En periode er den eller de sætninger, der er afgrænset af punktum, semikolon, udråbstegn eller spørgsmålstegn, f.eks.

Peter og Pernille gik hen til naboen, fordi de gerne ville lege med Line.

Sætninger

I næsten alle tilfælde vil en sætning indeholde mindst et grundled og et udsagnsord, f.eks.

Peter løber. Jeg synger. Min mor har arbejdet. Han skal sove.

x o x o x o------o x o---o

Der findes to slags sætninger: hovedsætninger og bisætninger.

Hovedsætninger kan stå alene, f.eks

Peter og Pernille gik hen til naboen

Bisætninger kan ikke stå alene, f.eks.

fordi de gerne ville lege med Line