ORDKLASSER

 

                                                  

 

ORDKLASSE

 

 

DEFINITION

 

EKSEMPEL

Udsagnsord (verbum)

Man kan sætte ”at” eller ”jeg” foran ordet

at danse / at tale

jeg danser / jeg taler

Navneord (substantiv)

Man kan sætte ”en” eller ”et” foran ordet og ”-en” eller ”-et” bag på ordet

en hund / et hus

hunden / huset

Egennave (Proprium)

Navn på person, sted o.l.

Pernille / Århus

Stedord (pronomen)

Kan ofte sættes i stedet for eller henviser til navneord / egennavn

han / denne / hendes /sig

Tillægsord (adjektiv)

Lægger sig til et navneord, egennavn eller stedord

en klog mand

manden er klog / han er klog

Biord (adverbium)

Lægger sig til udsagnsord / tillægsord / andre biord / hele sætningen

han tegner flot /

en fantastisk  klog mand /

han tegner fantastisk flot /

heldigvis tegner han flot      

Forholdsord (præposition)

Danner en forbindelse med det / de ord, der kommer bagefter (styrelsen) – det er ofte navneord, egennavne og stedord

bordet / med Pernille /

under den

Bindeord (konjunktion)

Forbinder ord / led / sætninger

Peter eller Pernille /

far og mor spiser /

han sover, fordi han er træt

Kendeord (artikel)

Gør et navneord bestemt eller ubestemt

en hund / hunden

et hus / huset

den  store hund

det dyre hus

Talord (numerale)

Angiver antal eller rækkefølge

en / to / tre (mængdetal)

første / anden / tredje (ordenstal)

 

Ordklasser

Ordklasser, test i danske og latinske betegnelser: http://www.quia.com/cm/18447.html

Ordklassetest1: http://www.quia.com/cm/18250.html

Ordklassetest2: http://www.quia.com/jq/50798.html

Ordklasser, afsluttende: http://www.quia.com/tq/277875.html

 

 

UDSAGNSORD

 

Ubøjede former

 

Udsagnsordene kan findes i tre ubøjede former:

 

 

Navnemåde (infinitiv)

Man kan sætte ”at” foran /

den ender som regel på –e

at komme / at spise

Kort tillægsform

(perfektum participium)

Den ender på –t

kommet / spist

Lang tillægsform

(præsens participium)

Den ender på –ende

kommende / spisende

 

 

 

Udsagnsordets tider

 

Simple tider / Usammensatte tider

Disse indeholder altid en bøjet form af udsagnsordet.

 

Nutid (præsens)

Den ender på –r

jeg spiser / jeg komme

Datid (præteritum)

Den ender ofte på –ede / -te /

-de / eller ingen endelse

jeg legede / jeg talte / jeg sagde / jeg kom

 

Sammensatte tider

De sammensatte tider dannes af et hjælpeudsagnsord og et hovedudsagnsord i kort tillægsform eller navnemåde.

 

Tid

Hjælpeudsagnsord                  +  Hovedudsagnsord

  Eksempel

Førnutid

(perfektum)

Nutidsformerne   er / har          +   kort tillægsform                                         

  han er kommet /

  han har spist

Førdatid

(plusquamper-

fektum)

Datidsformerne   var / havde    +   kort tillægsform

  han var kommet /

  han havde spist

Fremtid

(futurum)

vil                                              +   navnemåde

  han vil komme /

  han  vil spise

 

Udsagnsord

Udsagnsord, ubøjede former: http://www.quia.com/cm/18462.html samt http://www.quia.com/jg/334826.html 

Udsagnsordets tider, simple tider / Usammensatte tider: http://www.quia.com/cm/18464.html

Udsagnsordets tider, sammensatte tider: http://www.quia.com/cm/18466.html

 

 

 

SÆTNINGSLED

 

Forskellige ord(klasser) kan sættes sammen som byggeklodser og danne en sætning.

Når man ser på, hvordan ordene står i sætningen i forhold til hinanden, taler man om sætningsled.

 

Jeg giver min mand morgenmad på sengen

                                      x    o                         D               ~

 

I ovenstående sætning finder vi fem almindelige sætningsled. Disse findes ved at spørge på denne måde (rækkefølgen skal overholdes!):

 

Udsagnsled

         o

(verbal)

findes ved at se hvilket ord man kan sætte ”jeg” foran … jeg giver

giver = udsagnsled                                                                       o

Grundled

       x

(subjekt)

findes ved at spørge ”hvem” / ”hvad” + 1. (=giver) … hvem giver? …

Svar: Jeg giver … Jeg = grundled

            x

Genstandsled

           D

(direkte objekt)

(akkusativobjekt)

findes ved at spørge ”hvad” + 1. (=giver) + 2. (=jeg) … hvad giver jeg? …

Svar: Jeg giver morgenmadmorgenmad = genstandsled

                                  D

Hensynsled

         

(indirekte objekt)

(dativobjekt)

findes ved at spørge ”til hvem” + 1. (=giver) + 2. (=jeg) + 3. (=morgenmad) …

til hvem giver jeg morgenmad? … Svar: Jeg giver min mand morgenmad …

min mand = hensynsled                                                   

Biordsled

(adverbial)

findes ved at spørge med hv-ord, f.eks. hvor / hvordan / hvornår / hvor længe …

hvor giver jeg min mand morgenmad? … Svar: på sengen

på sengen = biordsled

Et biordsled udgøres ofte af et biord eller et forholdsordsled.

                                                                                    ~

 

Udover de allerede nævnte led skal nævnes:

Omsagnsled til grundled

      Ä

(subjektsprædikat)

Findes når udsagnsordet i sætningen er ”være” / ”blive” / ”hedde” / ”synes” / ”kaldes”

Det fortæller noget om grundledet

huset er stort / han bliver vred /

                 Ä                         Ä

jeg hedder Pernille

                        Ä

 

 

Sætningsled

Sætningsled, subjekt: http://www.quia.com/pop/34210.html

Sætningsled, objekt vs. subjektsprædikat: http://www.quia.com/pop/34211.html

Sætningsled, dativ: http://www.quia.com/pop/34212.html

 

Grundled

Grundledet er enten ental eller flertal.

Det står enten i 1., 2. eller 3. person.

 

1. person er den / de, der taler.

2. person er den / dem, man taler til.

3. person  er den / dem, man taler om.

 

 

Ental

Flertal

1. person

jeg

vi

2. person

du

I

3. person

han, hun, den, det, man, navneord i ental

de, navneord i flertal

 

I visse tilfælde består grundledet af mere end et led, f.eks.

 

Min

far

og

jeg

spillede

skak

 

x

 

x

o

D

 

 

 

 

 

 

Faderen og sønnen spillede skak.

       x               x           o        D

Sådanne grundled, der forbindes med ”og”, betragtes som flertal.

 

Personen afgøres af, hvilket stedord man kan sætte i stedet for grundledet:

Min far og jeg = vi, dvs. 1. person flertal

Faderen og sønnen = de, dvs. 3. person flertal

 

 

Forholdsordsled

 

Et biordsled udgøres ofte af et biord eller et forholdsordsled.

                                                                                    ~

Forholdsordsled (præpositionsforbindelser) består af et forholdsord + styrelse. De to ord ”hører sammen”.

F.eks. på bordet, i sengen, foran vinduet, bagved døren

 

Grundled

Grundled i 1., 2., eller 3. p. ental/flertal: http://www.quia.com/jg/334834.html

Sammenfattende øvelse til ovenstående: http://www.quia.com/cb/29914.html

 

 
PERIODER OG SÆTNINGER

 

Perioder

 

En periode er den eller de sætninger, der er afgrænset af punktum, semikolon, udråbstegn eller spørgsmålstegn, f.eks.

 

Peter og Pernille gik hen til naboen, fordi de gerne ville lege med Line.

 

 

Sætninger

 

I næsten alle tilfælde vil en sætning indeholde mindst et grundled og et udsagnsord, f.eks.

 

Peter løber. Jeg synger. Min mor har arbejdet. Han skal sove.

    x       o     x         o               x     o------o          x      o---o

 

Der findes to slags sætninger: hovedsætninger og bisætninger.

 

Hovedsætninger kan stå alene, f.eks

 

Peter og Pernille gik hen til naboen

 

Bisætninger kan ikke stå alene, f.eks.

 

fordi de gerne ville lege med Line